Top navigation

Nordiske investeringer betaler sig

Nordic10-projekterne mødtes i Oslo i april 2016. I billedet ses fra ventre professor Rotem Shneor fra Nordic Crowdfunding Alliance, Per Arnold Dyrkoren fra NordicBAN og Hans Christian Bjørne fra Fintech Factory.
  • Published 25/04/2016
I 2013 støttede Nordic Innovation, på vegne af de nordiske erhvervs- og innovationsministre, ti entreprenørskabsprojekter blandt andet med det formål at skabe et bedre investeringsklima for nordiske startups.

 

Meget er sket de sidste par år. Norden står generelt stærkere på den internationale startup- og entreprenørskabsscene, og investeringer i nordiske startup-selskaber sker i dag fire gange hurtigere end for to år siden[1]. Investeringsklimaet er altså blevet varmere.

 

Nedenfor er en introduktion til tre investeringsmetoder, og tre af de ti entreprenørskabsprojekter som nordiske innovation har støttet. Disse projekter har et specielt fokus på at skabe gunstigere investeringsforhold i Norden.

 

 

 

Venture investment


 

Ventureselskaber investerer primært i virksomheder af en vis størrelse for at udvikle virksomhederne over en årrække. The Nordic Venture Performance Index  fra Nordic Venture Network viser, at nordiske venture investeringer i dag er de mest profitable i Europa. Analysen påpeger også, at nordisk venture investeringer i dag giver et større afkast end investeringer på det åbne marked[2].

 

Læs mere om Nordic Venture Performance Index og Nordic Venture Network her.

 

 

Angel investment


Business angels er aktive investorer, der bidrager med kapital, viden, erfaring og netværk. En række netværk for nordiske business angles og nu gået sammen og har skabt NordicBAN-platformen. Her matches angels med startups. NordicBAN-platformen blev lanceret i starten af 2016, og med godt 2000 angels og godt 4000 startups fra de deltagende business angel netværk er potentialet rigtig stort, forklarer Per Arnold Dyrkoren fra Connect Norge og Claes Mikko Nilsen fra finske FiBAN. NordicBAN skaber dagligt nye match og i løbet af platformens korte levetid er der allerede gennemført 18 direkte investeringer på tværs af nordens grænser. 

 

Besøg NordicBAN her.

 

 

Crowdfunding


Crowdfunding er en alternativ finansieringsform, hvor projekter, virksomheder eller privatpersoner henter bidrag eller investeringer fra et stort antal mennesker. Og det er populært. Ifølge professor Rotem Shneor der leder Nordic Crowdfunding Alliance, er denne investeringsform nu større i tidlig stadie entreprenørskab-finansiering end venture kapital.

 

Medlemmerne af Nordic Crowdfunding Alliance hjalp i 2015 nordiske startups med at rejse 8.7 millioner euro gennem deres crowdfunding kampagner; til sammenligning var den samlede sum i 2014 på 4.7 millioner euros. Alliancen mellem de nordiske netværk tillader at startups crowdfunding kampagner løber på hinandens platforme. Crowdfunding kampagnen bliver altså nordisk frem for national, og det øger muligheden for større investeringer og succes, påpeger professor Rotem.

 

Læs mere om Nordic Crowdfunding Alliance her.

 

 

Nordic Innovation

 
Nordic Innovation vil i 2016 bygge videre på arbejdet med at fremme og forberede det nordiske entreprenørskab økosystem. I løbet af efteråret 2016 vil der blive præsenteret en større analyse af entreprenørskabs forcer og udfordringer i Norden. Der vil også udskrives en ny projektkonkurrence for at stimulere den modningsproces, som de nuværende Nordic10 entreprenørskabsprojekter har været med til at skabe. Begge dele vil vi løbende informere om på vores hjemmeside og i vores nyhedsbrev.

 

 


[1] Kilde: The Nordic Web - http://www.thenordicweb.com/blog/xfourfaster

[2] Kilde: Nordic Venture Preformance index - http://www.nordicventure.net/PerformanceIndex.asp