Topnavigation

Print

Danmark stræber efter et grønnere EU ud af krisen

Et grønt Europa er en af de fire overordnede prioriteter for det danske EU-formandskab. Samtidlig vil Danmark bidrage til at bringe EU ud af den økonomiske krise. Læs interviewet med europaminister Nicolai Wammen.
  • Publiceret 13-03-2012
  • Sidst opdateret 13-03-2012

1. Hvilke konkrete tiltag vil Danmark udføre under formandskabet, der gavner grøn vækst og bæredygtig udvikling i EU?

Målsætningen om at fremme grøn vækst i EU står centralt i regeringsgrundlaget. Her fremgår det, at regeringen på europæisk plan vil arbejde for, at det danske EU-formandskab sætter en offensiv dagsorden inden for grøn og bæredygtig vækst i lyset af den internationale finanskrise og klimakrise. Det er derfor naturligt, at et grønt Europa er en af de fire overordnede prioriteter for det danske EU-formandskab. Forud for påbegyndelsen af EU-formandskabet den 1. januar i år identificerede regeringen en række prioriterede sager for det danske formandskab, herunder også sager, der kan gavne grøn vækst og bæredygtig udvikling i EU og således medvirke til at fremme et grønt Europa. Regeringens tilgang til fremme af grøn vækst som EU-formandskab følger grundlæggende to sideordnede spor:

  • En mainstreaming og integration af grøn vækst og grønne hensyn i forbindelse med forhandlinger inden for en række politikområder og i EUs eksterne relationer.
  • Afslutning af så mange vigtige enkeltsager som muligt.

En nøglemålsætning vil være at forbedre ressource- og energieffektiviteten i Europa. Her er afslutning af forhandlingerne om energieffektivitetsdirektivet en central prioritet. Gennemførelse af direktivet er afgørende for, at EU kan opfylde målsætningen om at reducere energiforbruget med 20 pct. i 2020. Forhandlingerne om direktivet i Ministerrådet i EU er imidlertid vanskelige, og der er også udsigt til meget vanskelige forhandlinger med Europa-Parlamentet. Der er derfor stadig et stykke vej, før vi er i mål.

 

Herudover vil vi arbejde for et fokuseret og ambitiøst 7. miljøhandlingsprogram og en ambitiøs europæisk energi- og klimapolitik frem mod 2050 med forbedret energieffektivitet og øget anvendelse af vedvarende energi. Og der skal være en stærk europæisk stemme ved FNs Rio+20-konferencen i juni, hvor netop omstilling til grøn økonomi er et af hovedemnerne. Vi vil også arbejde for at integrere energi-, klima- og miljøhensyn i flere af EU’s politikker. Den direkte landbrugsstøtte bør fx kunne gøres grønnere, som Kommissionen også lægger op til. Den fælles fiskeripolitik skal baseres på en ny økosystemtankegang og der skal skabes et nyt finansielt instrument med fokus på bl.a. intelligent grønt fiskeri. Strukturfondsmidlerne og midlerne til EU’s eksterne relationer bør i højere grad støtte bekæmpelse af klimaforandring, overgang til lavemissionsøkonomi og miljøbeskyttelse. Endvidere vil vi fokusere på at skabe en mere effektiv og miljøvenlig europæisk jernbanesektor. Samtidig kan der fokuseres på muligheden for at anvende harmoniserede europæiske grønne standarder til fremme af grøn innovation og vækst i EU i forbindelse med bl.a. offentlige udbud. Dette skal ske inden for en omkostningseffektiv tilgang til offentlige indkøb af hensyn til den generelle økonomi. Aftalen om EU’s budget fra 2014-2020 skal også hjælpe til at fremme grøn vækst.

 

2. Inden for hvilke områder, vil I sige, at Danmark har størst mulighed for at påvirke denne udvikling?

Fremme af grøn omstilling og bæredygtig udvikling kræver en indsats på mange områder. Energi er oplagt et område, hvor det danske formandskab håber at kunne være med til at drive udviklingen fremad. Vi skal forbedre energieffektiviteten og søge at erstatte de fossile brændsler med vedvarende energi. Men grøn omstilling handler også om at udnytte og behandle vores vandressourcer bedre og gøre landbrugsproduktionen mere effektiv. Det handler f.eks. om at reducere madspild og om at give folk incitament til at ændre deres forbrugervaner i en mere bæredygtig retning.

 

Nicolai Wammen, Danmarks utrikesministerium
Nicolai Wammen.

3. Hvordan påvirker den økonomiske krise EU-landenes motivation til at satse på en bæredygtig udvikling?

Der er ikke tvivl om, at krisen dominerer den europæiske dagsorden. Det er et helt centralt grundvilkår for det danske EU-formandskab. Det gælder på alle områder, også for den grønne dagsorden. At fremme den grønne vækstdagsorden i EU er en stor udfordring, ikke mindst på grund af de vanskelige rammebetingelser, særligt gældskrisen, den lave vækst og stigende arbejdsløshed.

 

Forudsætningen for at kunne levere positive resultater på den grønne dagsorden under og efter dansk formandskab er at både målsætninger og strategi ikke kun er ambitiøse, men også er realistiske. Fremme af den grønne vækstdagsorden er imidlertid både en nødvendig udfordring og en mulighed. Grøn vækst er afgørende for fremtidig velstand, udvikling og beskæftigelse i Europa. Satsning på grøn vækst kan give jobs. Vi vil derfor bestræbe os på over for de øvrige medlemslande, at fremhæve vækstmulighederne i den grønne vækstdagsorden. Enkle og fleksible rammevilkår for grøn vækst kan være en driver for innovation, der giver EU muligheder for at opnå og fastholde globale teknologiske forspring, hvor styrkepositionerne for europæiske virksomheder forbedres i kraft af bl.a. effektiv energianvendelse og anvendelse af vedvarende energi. EU skal vise vejen, og hvis ikke EU kender sin besøgelsestid, udnyttes de grønne vækstpotentialer i stedet andre steder, bl.a. i Kina og USA.

 

4. Når formandskabet er forbi, hvilke aftryk ønsker I, at Danmark har efterladt på den bæredygtige udvikling i EU?

Det er faktisk ret nemt at svare på. Vi ønsker dels at få vedtaget så mange enkeltsager som muligt og dels at integrere grønne hensyn inden for en række politikområder. Vi ønsker naturligvis også, at det danske formandskab vil blive vurderet som et åbent, troværdigt, professionelt og effektivt formandskab, som har leveret en række vigtige konkrete resultater og fremskridt til gavn for europæiske borgere, selv om rammevilkårene har været vanskelige, for eksempel med den aktuelle gældskrise i eurozonen som mest fremtrædende eksempel.

 

5. Hvad skal Danmark ikke have opnået, for at I skal se tilbage på formandskabet med skuffelse?

Det vil være en skuffelse, hvis vi ikke har levet op til vores egne forventninger – også selv om vilkårene har været vanskelige. Fra dansk side er vores ambition at bidrage til at bringe Europa videre og ud af krisen. Det gøres bedst med hårdt arbejde og konkrete resultater – og det er jeg sikker på, vi nok skal nå i mål med og levere.

Del

Print